LOCKOUT

Lisbeth Qvortrup, skoleleder

Efter en uge helt uden børn på skolen, var der i dag en lille flok børn på gul etage.

Jeg sad på mit kontor med åben dør og hørte på, at de legede ude på gangen. ”Når I har lavet den her matematikopgave, må I gerne gå ud og holde frikvarter”, sagde Benjamin.  De legede skole og Benjamin var læreren.

Jeg tror, at de savner os. Vi savner i hvert fald både børnene og lærerne, og håber inderligt, at der snart findes en løsning på den her konflikt.

Desværre ser det jo ikke ligefrem ud til at en lockout fremmer forhandlingsviljen. Tvært imod bliver fronterne trukket skarpere og skarpere op.

Situationen er selvfølgelig frustrerende for børn og forældre og giver anledning til uvished og en hel masse bøvl.

Forældrene her på skolen har taget det fantastisk. Det beundrer jeg og er taknemmelig for.

De få forældrehenvendelser vi har fået, har alle været konstruktive og velmenende. Tak for det.

Det er vigtigt for os og ikke mindst for lærerne, at I ved, at det ikke er en situation, vi ønsker, men at vi er nødt til at følge spillereglerne, omend de kan virke uforståelige og urimelige, når de nu fx kan være skyld i, at en lejr skal aflyses.

Jeg håber fortsat, I kan holde modet oppe og have forståelse for lærernes kamp, der jo grundlæggende handler om, at de gerne vil kunne give børnene en god undervisning.

Det kan for udenforstående være svært at holde styr på hvad konflikten drejer sig om: Heldagsskole, normalisering af lærernes arbejdstid, den danske model, den finske model, aftaleretten, forberedelsestid, ny folkeskolereform, centralt bestemte aftaler, ledelsesretten osv. osv.

Både emner og kasketter blandes godt og grundigt sammen.

Jeg vil et kort øjeblik prøve at holde fokus på dét, som denne lockout i bund og grund bør handle om, nemlig en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Jeg er ikke sikker på, at den nuværende arbejdstidsaftale er den bedste for hverken skolen eller lærerne.

Men hvem er det, der laver den kortslutning, at den eneste måde, hvorpå man kan få mere fornuftige arbejdstidsaftaler, er den, som KL foreslår, at ledelsen laver individuelle aftaler med den enkelte lærer?

Vi har hos os tradition for at samarbejde med lærerne om at få lavet nogle lokale aftaler, der passer godt til os og vores måde at lave skole på.

Denne ordning må meget gerne udvides og omfatte flere dele af arbejdstiden, men jeg vil rigtig gerne fortsat samarbejde med lærerne om det.

Som Steen Hildebrandt siger: ”To ting er helt sikket: Man skaber ikke stærke medarbejdere ved at banke dem på plads og man skaber ikke stærke ledere af arbejdstidsaftaler, der ligner noget fra Nordkorea”

Vi har brug for BÅDE stærke medarbejdere og stærke ledere for at skabe en stærk skole for vores børn.

Det er klart, at vi ind i mellem har forskellige interesser, men i bund og grund ved lærerne jo godt, at aftalerne skal laves indenfor visse rammer ligesom lederne selvfølgelig har en forståelse for, at en god skole kræver medarbejdere, der er glade for deres arbejde.

Al erfaring viser, at hvis man vil have medarbejderne til at bidrage engageret og konstruktivt, skal de opleve mening og sund fornuft. Normalt er der faktisk ikke så stor forskel på, hvad lærerne og jeg synes er sund fornuft, så jeg er slet ikke bange for at invitere dem med ind og være med til at aftale, hvordan vi bedst tilrettelægger arbejdet, så vi laver den bedst mulige skole for vores børn.

Tvært imod er jeg bange for at lade være.

Gå nu tilbage til forhandlingsbordet og lav en fornuftig aftale der ikke forringer lærernes samlede forberedelsestid. Lad der gerne være et stort råderum til fleksible lokale aftaler, som kan forhandles på den enkelte skole.

Og gør det inden grøfterne bliver dybere.

Forhåbentlig kan vi bagefter få en mere nuanceret debat om skolereform, heldagsskole osv., når det ikke indgår som en del af diskussionen om lærernes arbejdstid.

 Lisbeth